Fastelavn

Så nærmer fastelavn sig. Men hvorfor holder vi fastelavn?

Forberedelse til påske

Fastetiden var forberedelse til påsken. Man fejrede Jesus genopstandelse. Fastelavn stammer fra tysk: “fastelabend”, undgefähr oversat “faste-aften”. Dermed aftenen før fasten. I sydeuropæiske lande kaldtes lignende fester for karneval. Dette læner sig op ad det latinske ”Carne vale”, hvilket kan betyde “Farvel kød”. Før fastens start ville man naturligvis give den gas, såfremt bankkontoen tillod det. Lige om straks ville det være forbudt med fint brød, kød og fede spiser – i over en måned!

Fasten forsvandt, men festen forblev

Fastelavn har rødder helt tilbage til tiden før reformationen. Altså den tid, hvor vi på de danske breddegrader blev luthersk kristne. Fastelavn var starten på 40 dages faste op mod påsken. Faste betyder at holde sig fra en vis spise – fx kød m.m. Fastelavn gav mulighed for at nyde al den mad, som snart ville blive forbudt. Fastelavn var og blev en tradition, hvor verden kunne vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gjalt. Efter reformationen blev fasten afskaffet, da det var en katolsk skik, og vi blev luthersk kristne. Men fastelavnen forblev en folkelig skik. Der var fest! Karnevallet i Rio de Janeiro og Mardi Gras i New Orleans er nogle af de bedste nutidige eksempler.

Fastelavn i Danmark – Slå katten af tønden – en brutal tradition!

Fastelavnsfester har ikke altid været stille og rolige med kattekonge og kattedronning på blå stue i den lokale børnehave. Det var en brutal festivitas, som kunne gå voldsomt til. Kender du nogen fra Amager? Her rev man halsen af en ophængt gås og slog “gåsen” af tønden (i gamle dage selvfølgelig). 

Kattens karriere har historiske set kørt lidt op og ned. Tilbage i det gamle Egypten var kattene hellige dyr. I middelalderen fik kattene en midlertidig downperiode, da det blev udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Pest og hekse hærgede Europa, og det var alt sammen noget djævlen havde skabt – og kattene blev  i denne forbindelse udråbt til onde skabninger i pagt med disse. Derfor kom katte til at leve livet farligt. Til fastelavn i Danmark kom de i en tønde – levende. Tønden skulle slåes i stykker og børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og pinde. Tøndeslagningen var et gamle dødsritual, som gik i tråd med at potter skulle knuses, således døde ikke skulle gå igen (se guddommelig opslagsværker…). Katten fik dog en lille smule genrejsning, da man fandt ud af, at rotter var en stor del af smittebæreren af pest, hvorfor kattene kunne jage og dræbe rotterne. Men en lille mis i tønden, kunne vel aldrig skade ved fastelavn…

Det siges at den brutale tradition fik sin ende omkring 1830’erne, hvor skikken med katten i tønden blev afskaffet i Danmark.

Fastelavnsbollen

Alt dette kristne og historiske halløj, leder os frem til højdepunktet ved fastelavn. Fastelavnsbollen! Ohhh-yeah, umme umme…

Op til fasten skulle man give den gas med æderiet, når man snart ikke kunne nyde store dele af gastronomien. Hvide tirsdag, stod den på hvidt brød i lange baner, og det var her fastelavnsbollen så køkkenets lys.

I starten var det rigeligt med sukker og rosiner skulle der til. Senere kardemomme og appelsinskal. I begyndelsen af 1900-tallet udviklede fastelavnsbollen sig til det vi kender i dag og i flere varianter.

Dejlig dansk sødt wienerbrød med kagecreme og/eller remonce.

Det står ikke i curriculum for madkundskab, men alle lærere har fastelavnsbollen på undervisningsplanen. Det er kulturkanon i køkkenet.